Skovhuset
Skovløberhuset ligger i en lysning i skovkanten med et smukt kig til Halkær Bredning i umiddelbar nærhed til hovedbygningen. Huset fungerer i dag som en fritidsbolig med soveplads til seks personer. Huset rummer to soveværelser med dobbeltseng, en hems med soveplads til to personer, køkken med udgang til haven samt en mindre entré med adgang til badeværelse.
Lejemålet er inklusiv gratis brænde til brug i brændeovnen.